Mange WAWCAS grupper gik sammen og dannede Margadarsan Multipurpose Cooperative
Skrevet af; Krishna Maharjan – Økonomichef, WAWCAS Nepal
De fleste af kvinderne i de ni WAWCAS-grupper i Dhamelikuwa har sammen dannet ét stort kooperativ. Det er et stort skridt.
Den sidste gruppe sluttede WAWCAS træningen i 2015. Alle grupperne mødes stadig i de enkelte grupper og sparer op og giver lån til hinanden månedligt.
Mira Mishra, Sharada Chiluwal og deres gruppe samlede de fleste af WAWCAS-kvinderne omkring ideen om at etablere et samarbejde på tværs af grupperne, og de startede Margadarsan Multipurpose Cooperative. Mira og hendes team gik succesfuldt sammen med mange af WAWCAS-grupperne (ni) i 2016, og en af kvinderne er gået ind i at udvikle samarbejdet på fuld tid.
Det er aldrig sket i andre områder af WAWCAS.
Samarbejdet udviklede sig og voksede hurtigt og et stort beløb er allerede sparet op fra de 290 medlemmer. Samarbejdet voksede, men havde også mange udfordringer. Bestyrelsen for kooperativet er alle involverede i at facilitere opsparinger, låne penge ud til medlemmerne, afholde møder og lave socialt arbejde. Kooperativet består af grupper, der er færdige medWAWCAS-programmet for flere år siden, men da vi i WAWCAS hørte om denne store ting, der foregik i Dhamelikuwa, blev det bestemt, at jeg som økonomichef, skulle besøge kooperativet for at checke, om alt gik fint.
Jeg opdagede, at der var mangel på viden om at indsamle informationer, lave dagsordener, udfærdige lånedokumenter, mødeafholdelse og desuden var der intet kontor og medarbejdere. Indtægter, udgifter, forpligtelser og formue var ikke blevet ført korrekt til protokol.
Vi bestemte os for at træne kooperativet for at støtte det store initiativ, disse kvinder havde taget. Sidste år besøgte vi Margadarsan Cooperative for at træne og udvikle kooperativet. MEN der var ingen vækst i en tre måneders periode. Al dokumentation var på det samme niveau, som den tidligere periode, fordi kvinderne ikke var kompetente til at klare papirarbejdet. Så vi planlagde at ansætte personale og etablere et kontor til kooperativet, som blev betalt af kvinderne.
Efter en uge var kontoret etableret, og medarbejderne var ansat til at gå i gang med arbejdet. Så trænede vi personalet i dokumentation, regnskab, administration af lån og opsparing og ansvarlighed. Efter endnu en uge var udviklingen af kooperativet godt i gang. Vi lavede også en handleplan sammen.
Handleplanen, faste besøg og opfølgning pr. telefon har ændret kooperativet drastisk. De har nu faste bestyrelsesmøder, faste regnskabsmøder og faste lånemøder. Al dokumentation ligger i faste rammer, og er korrekt udfyldtog evalueret, og finanstransaktionerne er transparente. 293 kvinder deltager aktivt i dette kooperativ. Kooperativet har lige afsluttet deres andet AGM for regnskabsåret 2073/74 (2016/17), hvor de primære resultater var:
- Mere end Rs 400,000/- aktiekapital
- Rs 1900,000/- lånestrøm
- Overskud Rs 100,000/-
- Opsparing Rs 850,000/-
- Låne default var under 2 %
- Udviklet opsparings protokol
- Udviklet låne protokol
- Forsikring for kooperativet
- Udvidelse af arbejdsområder
Mira og hendes team har store visioner for kooperativet. Over de næste fem år er målet, at deres kapital vil blive Rs 1.200.000/-, opsparing Rs. 10.000,00, lånestrøm 12.500,00 og at antallet af kvinder vil være 1.500. Margadarsan Multipurpose Cooperative vil være det bedste kvindelige samarbejde i Lamjung-distriktet. Alle finansielle transaktioner vil foregå elektronisk.
Jeg er så stolt over at være træner for samarbejdet og ønsker dem held og lykke.