WAWCAS’ Craft
Med afsæt i originale mønstre producerer WAWCAS-kvinder fra både Kathmandu og Lamjung pudebetræk, runde tæpper, hamphandsker, bordskånere, sengetæpper, sjaler, toilettasker, penalhuse og tasker til mobiltelefoner mv.
Jeg er ansvarlig for at sparre med kvinderne, for kvalitetskontrol, for udvikling af nye produkter og for at finde gode materialer til kvinderne.
I WAWCAS Craft projektet er der meget fokus på produkternes kvalitet, og vi hjælper kvinderne med at finde kunder og steder at sælge deres produkter i Nepal, men vi hjælper dem også med at finde kunder i Danmark. I øjeblikket sælger Craft Sisters’ butik i København og Moesgaard Museum i Århus nogle af kvinders produkter.
Her er nogle af de produkter, som WAWCAS kvinderne producerer
Pudebetræk: Pudebetrækkene er lavet af kvinder, der bor i Lamjung. Kvinderne laver betrækkene ved at væve på en lille væv i deres eget hjem, mens finishingen er lavet af de WAWCAS-kvinder, der bor i Kathmandu, og som ejer symaskiner. Vi opfordrer kvinderne til at udvikle deres egne mønstre og designs, så de væver efter deres egen kreativitet.
Det anvendte materiale er 100% merinould, hvilket er meget blødt. Men fra dette efterår vil kvinderne også begynde at lave pudebetræk i bomuld.
Disse produkter er udviklet med støtte fra Lis Beck, ejer af Craft Sisters i København, der også sælger produkterne i sin butik.
Runde tæpper: De runde tæpper bliver strikket af kvinderne fra Kathmandu.
Stoffet, der bruges til at lave tæpperne, er fra gamle sarier.
Hamphandsker: Handsken er meget nyttig til skrubning under badning. Den er lavet af 100% rå hamptråd, og den bliver strikket af kvinderne fra både Kathmandu og Lamjung.
Toilettasker: Toilettaskerne er meget nyttige, nemme at bære og gode at opbevare toiletartikler i. Toilettaskerne er lavet af bomuldstråd, og de har smukke kreative designs, som er vævet af kvinderne i Lamjung-distriktet. Indeni er tasken foret med et vandtæt stof, som hjælper med at beskytte de toiletartikler, den opbevarer.
Nogle af fordelene ved WAWCAS Craft:
– Forbedring af kvindernes livsvilkår, da de tjener penge på at udnytte deres kreativitet og talent.
– Udnyttelse af kvindernes tid, eftersom de kan arbejde hjemme med en fleksibel tidsplan og have det som en sideforretning til f.eks. en gedefarm.
– God respons fra kunderne på produkterne (internationalt og lokalt).
– Nye ideer fra Danmark og feedback fra kunder.
Udfordringer:
– Konkurrencedygtighed i det lokale marked: Kvinderne skal gøre noget særligt eller gøre det i en meget god kvalitet for at kunne differentiere deres produkter på det lokale marked. Samtidig er der stadig en stor priskonkurrence.
– Runde tæpper: Materialeomkostningerne til de runde tæpper er høje. Hver kvinde skal skære saris manuelt, og det tager meget tid at strikke, hvilket gør det svært at holde prisen nede.
– Pudebetræk: Uldpudebetræk er for dyre til det lokale marked. Derfor udvikler vi dem nu også i bomuld.
Skrevet af: Urmila Shrestha – Projektleder, WAWCAS Craft