Sarika Rawal, Teamleder – mine oplevelser i Danmark
Jeg hedder Sarika Rawal og er teamleder i Kathmandu. Tak til mit team, som har støttet mig i forberedelserne til besøget i Danmark. Jeg fik mange tanker, da jeg hørte, at jeg skulle besøge Danmark sammen med to af WAWCAS-kvinderne fra Kapan. De kunne imidlertid ikke komme med på grund af visum-problemer. Det var meget trist at vores kvinder ikke fik visum. Vi fortsatte imidlertid, som vi altid gør. Besøg i Danmark, waow!! Det var også første gang, jeg skulle rejse ud af Nepal. Det var et fantastisk øjeblik i mit liv. Alt var en ny oplevelse for mig – immigration og flyveren. Hvordan de fem timer i Doha gik, kan jeg ikke huske – jeg kiggede rundt alle vegne.
Efter landing i Københavns Lufthavn, og mens vi ventede på bussen til Aarhus, var det meget koldt. Vinden var meget kold, men alle steder, jeg kiggede hen, var der så fint og rent – hvordan kunne det være så rent? Vi ankom til Ninas smukke hus.
Besøget var en god mulighed for mig, fordi vi som trænere er dem, der har med kvinderne at gøre i deres hverdag, og jeg havde en masse at dele.
Jeg fandt ud af, hvordan Nina og de andre frivillige i Danmark arbejder. Mens jeg delte mine historier, kunne jeg mærke, at folk blev berørt, mens de lyttede.
Jeg fik også chancen for at tage på kanalrundfart. Sikke en tur – det var en af de mest mindeværdige oplevelser i mit liv, og en anden var at tage til København med en færge, hvilket var en helt ny oplevelse for mig.
Jeg havde hørt om Danmark, at det var det smukkeste og gladeste land uden korruption. Efter min mening er Danmark det smukkeste land. Jeg synes, at danskerne er meget hjælpsomme, samarbejdsvillige og engagerede.
Livet er ret godt i Danmark – socialt sammenhold, en stærk fællesskabsfølelse og en høj levestandard er nogle af de primære kendetegn. Jeg har ikke set noget negativt i Danmark under mit korte besøg.
Sirish Shrestha, Program Manager
Jeg var meget spændt på dette års besøg. De tidligere gange har vi kun været Sengeeta og mig på besøg. Men denne gang havde vi planlagt, at fire af vores WAWCAS-kvinder og to trænere skulle afsted.
Desværre fik kun en fra vores team, Sarika Rawal, visum. Trods et andet forsøg, fik vi ikke visum til resten. Vi blev imidlertid nødt til at gøre, hvad vi havde planlagt. Med mange ændringer i planerne, tog tre af os, Sangeeta Shrestha, Sarika Rawal og jeg afsted til Danmark den 2. oktober 2017.
Vi startede som sædvanlig med forberedelserne til møderne og præsentationerne, lige da vi ankom. Der skulle være tre præsentationer i Aarhus og en i København.
Her I Nepal har vi altid travlt med at køre WAWCAS og finde steder, hvor der er mest brug for programmet. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har tænkt på, hvordan danskerne påskønner programmet.
Jeg blev virkelig overrasket, da jeg observerede danskernes interesse for programmet under præsentationerne, og den respons vi fik fra dem. Den anerkendelse og motivation vi fik til at fortsætte og udvide programmet var, overvældende. På det tidspunkt følte jeg virkelig, at jeg gør en forskel for den gode sag, det er at gøre livet for kvinderne bedre. Det var et tilfredsstillende øjeblik.
Jeg må sige, at dette års besøg var en smule anderledes. Tidligere var det Sangeeta Shrestha, Nina Schriver og jeg, der lavede alle præsentationerne og førte an. Denne gang var det imidlertid Sarika Rawal, min ven og kollega, som jeg startede med at arbejde sammen med i WAWCAS. Jeg har arbejdet sammen med hende i mere end fem år. Den forandring, hun har gennemgået i den periode kunne tydeligt ses under præsentationerne. Under alle præsentationerne var hun højdepunktet, da hun er den af os alle, der arbejder tættest sammen med kvinderne. Hun kender alle detaljer omkring mere end 500 kvinder – mere end halvdelen af dem har hun selv trænet.
Jeg erfarede også, at hun har udviklet sig til at kunne få nye ansvarsområder. På trods af hendes begrænsninger i det engelske sprog, var den tillid, hun viste under præsentationerne, utrolig. Det viser, at hvis du føler det inde i dig selv, kan du let få tilhørerne til at forstå, hvad du siger, og det var det, jeg oplevede under præsentationerne. De følelser, hun præsenterede programmet med, kunne hver en tilhører også føle.